|
|
26.01.12 Nye Letvægtssæder til Opel Astra OPC.
Sæderne i Opel Astra OPC fremstilles af en ny type organisk materiale, der reducerer vægten med 45 procent.
Den hurtigste Astra nogensinde får en helt ny type letvægtssæder, der vejer 45 procent mindre end lignende sportssæder. Bilen vises på biludstillingen i Geneve i begyndelsen af marts måned og kommer til Danmark i løbet af foråret. OPC ingeniørerne hos Opel Performance Center har gjort brug af en blanding af plastpolymer og glasfiber til fremstilling af sæderne, og resultatet er blevet en stærk og alligevel smidig struktur. På grund af styrken kan skallen mindske i tykkelse til mellem en og to millimeter.
Sæderne er designet specielt til Astra OPC for at sikre fører og passager maksimal komfort og pasform. Siddepositionen er 17 mm lavere end i Astra GTC og 40 mm lavere i den almindelige Astra. Den lave siddeposition optimerer førerens fornemmelse for vejen under ekstremt kørsel.
Sæderne kan justeres på 18 forskellige måder:
• Sæderne kan rykkes frem og tilbage (2)
Opel Astra OPC får en 2,0 liters turbomotor på 280 hk og 400 NM drejningsmoment. Topfarten bliver 250 km/t og ud over en avanceret undervogn med justerbare støddæmpere får Astra OPC spærredifferentiale og kraftige Brembo bremser.
20.01.12 Helt ny SUV fra Opel. Ny lille firehjulstrækker fra Opel
Mokka er navnet på en helt ny SUV fra Opel, der er vises første gang på biludstillingen i Geneve i marts.
Opel Mokka er navnet på den første SUV fra Opel i B-segmentet, der omfatter biler omkring 4,1 - 4,3 meters længde. Mokka måler 4,28 m fra kofanger til kofanger og svarer dermed i længden til en Opel Meriva. Der er dog tale om en fundamental anderledes bil end de øvrige biler i denne størrelse. Mokka er en lille SUV med større frihøjde, større hjulafstand og muligheden for at vælge mellem forhjulstræk og firehjulstræk.
Opel er den første tyske producent til at lancere denne biltype i B-segmentet, der ventes at få en stigende efterspørgsel i de kommende år.
Udvalget af motorer kommer i første omgang til at bestå af to benzinmotorer og en diesel på henholdsvis 115 hk, 140 hk og 130 hk. Den kraftigste benzinmotor og dieselmotoren kan leveres med automatgear. Mokka kommer med den fulde pakke af komfortudstyr og elektroniske sikkerhedsudstyr, der kendes fra resten af Opel programmet blandt andet ergonomiske sportssæder certificeret af den tyske rygorganisation AGR, tredje generation af Opels AFL xenon-forlygter, frontkamera der kan læse vejskilte og tilpasse forlygterne til bilens hastighed, vejrforhold og andre biler samt kollisionsadvarsel og bakkamera. Ydermere er elektroniske hjælpefunktioner som Hill Start Assist (HAS) og Hill Descent Control (HDC) systemer standardudstyr for sikker kørsel, når det går stejlt op og ned i terrænet.
Mokka er designet til bilkøbere med en moderne livsstil, hvilket afspejler sig i bilens navn. Mokka navnet er inspireret af den raffinerede Coffea Arabica luksus kaffebønne.
25.08.11 Ny Aveo og Orlando er top-scorer i Euro NCAP sikkerhedstesten Ny Aveo og Orlando er top-scorer i Euro NCAP sikkerhedstesten - Aveo den sikreste bil i B-klassen.
De to nyeste biler i Chevrolet modelrækken, Ny Aveo og Orlando, har opnået 5 stjerner ud af 5 mulige ved den officielle europæiske sikkerhedstest, Euro NCAP. Resultatet er netop blevet offentliggjort, og det er især værd at bemærke, at den kompakte Aveo, som introduceres i Danmark 10.-11. september, i testforløbet, scorede det bedste resultat nogensinde i kategorien "voksenbeskyttelse" og er dermed den sikreste bil i B-klassen.
Også den rummelige, fleksible og ikke mindst 7-sædede Orlando, der kom på markedet i Danmark i foråret, har klaret sig godt. Med 5 stjerner og 80 ud af 100 points rangerer den blandt de bedste såkaldte familie-vans.
En afgørende faktor bag den høje anerkendelse er bilernes evne til at beskytte såvel voksne passagerer som børn. Chevrolet Aveo fik ikke færre end henholdsvis 95 og 87 procent af den maksimalt opnåelige score på de to specifikke områder. Chevrolet Orlando opnåede tilsvarende 95 procent for "voksen-beskyttelsen" og 79 procent for "børnebeskyttelsen". Det er også et rigtig godt resultat.
"Både Orlando og Aveo er utrolig sikre biler," siger Wayne Brannon, direktør for Chevrolets europæiske organisation. "Sikkerhed betyder meget for os, og vi er glade for, at de to nye bilmodeller har opnået den fine anerkendelse."
Aveo'en er som standard udrustet med 6 airbags, der er forbundet til sensor- og diagnosemoduler, monteret centralt i bilens længderetning. Den er desuden udstyret med et system, der fastholder barnestolene ved kollision, og bilens aktive sikkerhedssystemer inkluderer ABS, bremse-assistent, ESP samt elektronisk bremsekraftfordeling. Hill-start såvel som fartpilot med fartbegrænser er også standard på Chevrolet Aveo.
Orlando har som standard 6 airbags samt Isofix beslag til barnestole. Kollisions-sensorer sikrer, at dørene automatisk låses op, når de registrerer et sammenstød. ESP, elektronisk bremsekraftfordeling, ABS samt bremse-assistent er ligeledes standard på alle modelvarianter. Orlandos sikkerhedsarkitektur er i øvrigt den samme, som man finder i Chevrolet Cruze sedan, der også opnåede fem stjerner i Euro NCAP.
Se resultatet på:
http://www.euroncap.com/results/chevrolet/aveo/2011/437.aspx
http://www.euroncap.com/results/chevrolet/orlando/2011/438.aspx
30.05.11 Ny Opel Zafira Tourer. Opel Zafira Tourer med mere komfort og udstyr.
Zafira Tourer er en helt nyudviklet bil, der bygger på komponenter fra både Insignia og Astra. Forhjulsophænget og dele af kabinen er hentet fra Insignia og baghjulsophænget med Watts led er hentet fra Astra.
Zafira Tourer har et nyudviklet sædekoncept med plads til syv personer. Den bagerste sæderække kan foldes ned i gulvet, og sæderække nummer to består af tre individuelle sæder, der kan foldes sammen eller fjernes helt fra kabinen. Det er også muligt at omdanne kabinen til en ekstra komfortabel rejsevogn for fire personer ved at folde det midterste sæde i række to samme, så det i stedet bliver til et armlæn for de to yderste sæder. Samtidig kan de to ydre sæder rykkes 5 cm ind mod midten af bilen - efter samme princip som i Meriva. Sæderne i række to kan også rykkes 28 cm frem og tilbage alt efter, hvor meget benplads man ønsker. Opel kalder sædekonceptet Flex7. Med fem sæder i brug rummer Zafira Tourer 710 liter bagage og 1860 liter, når der kun er brug for de to forreste sæder. Som Meriva har Zafira Tourer en FlexRail skinne mellem forsæderne, der giver mulighed for selv at bestemme placeringen af midterarmlæn, kopholdere og aflæggeplads.
Motorprogrammet omfatter i første omgang 1,4 turbo benzinmotorer på 120 hk og 140 hk samt 2,0 CDTI dieselmotorer på 110 hk, 130 hk eller 165 hk. Senere følger versioner til kørsel på naturgas, biogas og LPG (butangas) samt en helt ny generation af benzinmotorer.
03.01.11 Opel Finans Privatleasing. Opel Corsa fra 1.690 kr. pr. md. inkl. metallak og radio/CD.Kom ind og hør nærmere.
Opel Corsa er lige så stilfuld indvendig som udvendig. Du bliver begejstret over den gode plads, det høje komfort- og kvalitetsniveau og den smarte måde, som du kan tilpasse funktionerne på efter dine helt egne ønsker.
http://www.opel.dk/offers-services/tilbud-og-ydelser-aktuelt-tilbud/privatleasing.html 19.11.10 Opel Movano kåret til årets varebil i Danmark. Danske motorjournalister har kåret Opel Movano og søsterbilen Renault Master til Årets Varebil 2011
Søsterbilerne Opel Movano og Renault Master løb med titlen "Året Varebil 2011", da de danske motorjournalister havde samlet årets nyheder indenfor store og små varebiler til test på Sjællands Ringen ved Roskilde. Afgørelsen faldt efter to dages testkørsler af ni kandidater til titlen. Movano/Master vandt foran Fiat Doblo med Mercedes Vito på tredjepladsen. Opel deltog også med den nye Meriva Activan, der nåede med i finalen og blev nummer fem.
|