Miljøpolitik
Anders Petersen Automobiler arbejder altid for at forbedre miljøforholdene både internt og eksternt. Den aktive indsats skal give virksomheden målbare reduktioner på påvirkningerne på miljøet.
Vi vil anvende og løbende vedligeholde et dokumenteret miljøledelsessystem i henhold til kravene i ISO 14001:2004. Desuden vil vi sikre overholdelse af lovmæssige krav og andre bestemmelser og forebygge uheld og utilsigtede miljøbelastninger
Klik her for at læse mere om ISO 14001:2004
Energi
Anders Petersen Automobiler ønsker at bidrage til reduktioner i forbruget af knappe ressourcer som kul, olie og naturgas samt at bidrage til reduktioner i udslip af drivhusgasser (CO2).
Indkøb
Anders Petersen Automobiler vil i samarbejde med leverandører og medarbejdere arbejde på at finde og indføre produkter i driften, der giver anledning til mindst mulig miljøpåvirkning under anvendelse og bortskaffelse.
Affald
Anders Petersen Automobiler forbedrer løbende sortering, opbevaring, genbrug og bortskaffelse af alle de restprodukter, der er resultat af virksomhedens aktiviteter og serviceydelser. Derfor er vi også medlem af Auto Branchens Affalds Service - ABAS.
Klik her for at læse mere om ABAS
|