Hvorfor skriver min bil fejl ved dæktryk?

Forklaring

Der kan være flere årsager til, at din bil skriver fejl ved dæktryk. Det kan blandt andet skyldes punktering, forkert dæktryk, forkerte indstillinger, temperatursvingninger eller ganske enkelt fejl på systemet.

Fejlmelding på dæktryk sker ofte i forbindelse med skift mellem sommer og vinterhjul, hvis systemet kræver kodning eller afbalancering af dækkene, og dette ikke er sket.

Er der fejl ved dæktryk, lyser en gul lampe i bilens display. Symbolet ligner lidt et fladt dæk. Det er nemlig buet i siderne ligesom et dæk og fladt forneden. Inde i symbolet er der et udråbstegn. Tjek altid instruktionsbogen, hvis du er i tvivl om symbolet.

Det skal du gøre

Hvis du oplever, at bilen melder fejl på dæktryk. Kan du tjekke, om det er tilfældet på en tankstation. Her finder du en dæktryk/luftryksmåler, hvor du kan tjekke, om trykket i dækkene er som det skal være. På nogle modeller kan du se, hvilket dæktryk de forskellige hjul har og derudfra vurdere, om du har tabt luft på et eller flere hjul. Er du i tvivl om, hvad det korrekte dæktryk er, finder du information om dette i bilens instruktionsbog.

 

Det gør vi ved fejl på dæktryk

Har du ikke selv fået løst problemet med dæktrykket, kan vi tjekke, hvad fejlen skyldes. Sommetider kræver det kodning, lapning, nyt dæk eller blot ændring af dæktrykket. 

Du kan bestille tid på værksted, og lade os se nærmere på problemet